Papirøen: Fra byggeplads til idéen om en nøgle

ARKITEKTUR · KØBENHAVN · 27. OKTOBER 2026

På Papirøen har jeg både set bygningerne blive rejst og fået dem serveret som kage. Jeg har hjulpet til på byggeprojekterne her, og arbejdet gav mig idéen til en nøgle med bygningerne. Derfor ser jeg også noget personligt i den silhuet, andre fotograferer fra havnen.

Man kan hurtigt få øje på de store gavle. Det tager lidt længere tid at opdage, hvad der sker i facaden. Overfladen er hverken helt glat eller helt ensartet. Når lyset rammer, giver den detaljer tilbage.

Jeg har selv været med på byggepladserne

Jeg har selv hjulpet til på både Papirøens byggeri og Vandkulturhuset, i arbejde for NCC og MT Højgaard. Her kommer min interesse for arkitekturen helt tæt på mit eget arbejdsliv.

Sikkerhed gav mig også kundernes tillid

Jeg gik meget op i sikkerheden på byggepladserne. Det var også en af grundene til, at jeg var god til at få kunder som NCC ind. For mig var engagementet i sikkerheden en vigtig del af det arbejde, jeg kom med.

På pladsen oplevede jeg også anerkendelse fra NCC's byggeledere og blev budt på kage. Der blev samtidig fejret Sky-Work. Den dag fik byggeriet en ekstra udgave: En kage med Papirøens gavle, små klatrerfigurer og en Sky-Work-bil foran.

Det er ikke hver dag, en hel havnefront bliver sat på bordet. På mit foto kan man se, hvor mange af bygningernes detaljer der kom med, helt ned til figurerne på facaden.

Den 21. juni så jeg stedet fra vandet

Den 21. juni var jeg på kanalrundfart. Jeg blev glad for at se turister fotografere arkitekturen. De så bygningerne fra vandet; jeg havde også mine egne oplevelser fra byggepladsen med mig.

Det gav en særlig glæde at se, at andre fik øje på det sted, jeg selv havde været med til at arbejde på. I min korte optagelse fra båden ses Papirøens gavle bag de andre passagerer.

Derfor ville jeg lave en nøgle med bygningerne

Jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at jeg ville lave en nøgle med de her bygninger. Idéen udsprang af arbejdet på projekterne. Forbindelsen mellem mit tømrerfag og mit smykkedesign er derfor helt konkret: Bygningerne er steder, jeg selv har været med til at arbejde på.

Filmene nedenfor giver et andet overblik end mine egne billeder fra jorden og båden. Her kan man se Papirøen og Vandkulturhuset ovenfra i to tidligere byggefaser.

De gamle pakhuse er med i den nye form

Cobe har tegnet Papirøens masterplan og bebyggelse med afsæt i havnens industrielle historie. Gavlene henviser til de gamle pakhuse; beton og tegl forbinder den nye bydel med det, der lå her før. Tegnestuen daterer projektet til 2016–2025.

Her blandes boliger, hotel og erhverv med nye haller og offentlige byrum. Ideen om hallen viderefører stedets tidligere brug, mens kajen giver byen en vej rundt om øen. Det er arkitektur med flere opgaver end at se godt ud på et postkort.

En mursten kan godt spille hovedrollen

De særlige tegl er udviklet med Petersen Tegl. Projektets egen beskrivelse fremhæver den ru, kulbrændte overflade og reliefvirkningen. Cobe beskriver også facadernes lodrette bånd og den tilbagetrukne tekstur, som giver lyset noget at gribe fat i.

Det er et fint sted at standse blikket. En facade består af mange små dele, men afstanden mellem dem, deres dybde og gentagelsen bestemmer helheden. En enkelt sten gør ikke arbejdet alene.

Fra havnefront til smykkets overflade

I BOONJANs univers er det netop spændingen mellem helhed og detalje, der forbinder arkitektur med smykker. På en bygning arbejder lyset over mange meter. På et vedhæng sker det på få millimeter. Begge steder kan en kant, en fordybning eller en gentaget form ændre oplevelsen.

Papirøen er værd at se for netop det: hvad der sker, når materialer og proportioner får lov at bære idéen.

Læs også Amalienborg i lommeformat og historien om Vandkulturhuset. Det sidste er et særskilt projekt på øen, tegnet af Kengo Kuma & Associates.