HISTORISKE SMYKKER · RAYMOND C. YARD
Det er svært ikke at smile af en kanin, der kommer gående med drinks. Men når tjeneren er udført som et juvelsmykke, bliver den også noget, jeg får lyst til at se nærmere på. Raymond C. Yards Rabbit Waiter viser, hvor meget personlighed der kan ligge i en lille broche.
En klassiker med en skæv idé
Ifølge The Metropolitan Museum of Art kom Yards første kaninbroche i december 1928. Den bar høj hat og havde stok og blomster. Fra 1929 til 1931 skabte han en lille serie kaniner som tjenere, hver med sine egne detaljer.
En diskret provokation i selskabslivet
Der er en særlig humor i, at de små juveltjenere bærer alkohol under det amerikanske spiritusforbud. The Met fremhæver netop den modsætning og har selv en broche fra omkring 1930 i sin samling. Kaninen kan læses som en diskret provokation: en elegant lille figur, der serverer det, myndighederne havde forbudt.
Yards kundekreds omfattede familierne Rockefeller, Vanderbilt, du Pont og Woolworth samt filmstjerner som Joan Crawford og Douglas Fairbanks. Det fortæller om det velhavende selskabsmiljø, smykkerne talte ind i. Det er dog ikke dokumentation for, at alle disse kunder ejede en kaninbroche.
Derfor tænker jeg på min Grønlandsnøgle
Jeg kan godt se en parallel til min egen Grønlandsnøgle med budskabet NEVER FOR SALE. Her er smykket også bærer af en holdning – med Grønland og grønlandsk identitet som omdrejningspunkt.
De to smykker hører til i forskellige tider og sammenhænge. Men for mig ligger slægtskabet i, at et smykke kan sætte en samtale i gang. Yards kanin lader humoren tale; på min nøgle står budskabet direkte. Begge viser, hvordan et smykke kan rumme mere end sin form og sine materialer.
Det er min personlige sammenligning. Kilderne beskriver kaninens humor under spiritusforbuddet; de fastslår ikke en erklæret politisk hensigt fra Yard.
Håndværket ligger i de små forskelle
Christie’s beskriver et eksemplar med flere diamantslibninger, rubiner, safirer og smaragder, emalje samt platin og gult guld. Kaninen balancerer to martiniglas og bærer en bevægelig champagnespand. Farverne og de præcise detaljer giver figuren karakter.
Det er netop det, jeg synes er interessant: Man får først øje på den sjove figur. Derefter opdager man, hvor mange små beslutninger der skal til for at få den til at fungere som smykke. Udtryk, proportioner og håndværk skal hænge sammen.
Et historisk design – og spørgsmålet om alder
Raymond C. Yard åbnede sit eget firma i New York i 1922. Husets historie fortæller også, at tidligere designs senere er blevet genoptaget som inspiration til nyere smykker.
Derfor skelner jeg mellem designets historie og det enkelte smykkes alder. Modellen på hjemmesiden beskrives med smaragder, diamanter, rubiner, safirer, emalje, 18 karat guld og platinfatning. Siden oplyser ikke, hvornår netop den broche er fremstillet. Jeg kalder den derfor hverken den første Rabbit Waiter eller et dokumenteret originaleksemplar fra 1920’erne.
Derfor skal de gamle juveler også med
Jeg vil gerne give plads til historiske smykker som dette i BOONJANs journal. De fortæller om deres tid og viser, hvordan en enkel idé kan blive til et smykke, man husker næsten hundrede år senere.
For mig er det oplagt at se på tidlige udgaver af kendte motiver, usædvanlige figurer og de detaljer, der gør et smykke særligt. Denne kanin er et godt sted at begynde: Den har både håndværk, historie og et glimt i øjet.
Kilder og billedkredit
- Raymond C. Yard: Rabbit Waiter – model, materialer og produktfoto
- Raymond C. Yard: husets historie
- The Metropolitan Museum of Art: broche, ca. 1930, nr. 2021.14.43a, b
- Christie’s: Rabbit Waiter, lot 6588908
Research på offentligt tilgængelige museumssider, juvelerhusets hjemmeside og auktionsbeskrivelser, gennemgået 24. oktober 2026. Omtalen er redaktionel inspiration; smykket er fra Raymond C. Yard.