Pressefoto: Seiko Watch Corporation. Officiel præsentation 6. oktober 2026.
Ure · 23. oktober 2026 · Daniel Boonjan Petersen
En panda-skive plejer at betyde en lys urskive med mørke underskiver. Seiko har taget udtrykket et skridt videre: Her bliver selve uret til en panda.
Designet får lov at lege
Modellerne HHK001 og HHK002 blev præsenteret 6. oktober 2026. Den ene er sort og hvid, den anden lyserød som en nyfødt panda. Kiyotaka Sakai står bag designet, hvor trykknapperne ligner ører, og underskiverne giver ansigtet karakter.
Selv bagsiden har en lille hale. Skalaen hedder SASAMETER med en henvisning til bambus.
Et ur med personlighed
Begge modeller bruger quartzkaliber 8T61. Kassen er i stål, diameteren er 43 mm, og vandtætheden er 3 bar. Oplagene er ifølge Seiko 3.000 eksemplarer af HHK001 og 2.000 af HHK002.
Jeg synes, det er interessant, når et urhus tør give et funktionelt objekt et så tydeligt humør. Der er plads til både præcision og et smil.
Fra Seikos panda til min Zoo Key
Når jeg ser Seikos leg med pandaens udtryk, går mine tanker også til mit eget designbord. Pandaen har nemlig også fået en plads i min Zoo Key — mit nøgleformede vedhæng, hvor den optræder sammen med isbjørnen, elefanten og giraffen. For mig kan et smykke rumme et sted, en oplevelse og et minde, man har lyst til at tage med sig.
Pandahuset, jeg gerne ville have haft med på min nøgle
Da jeg arbejdede med min Key Zoo, ville jeg gerne have haft BIGs pandahus med på nøglen. Jeg er meget imponeret over Bjarke Ingels Groups bygning i København ZOO. Men at omsætte arkitekturen til det lille nøglevedhæng blev for kompliceret, og bygningen kom derfor ikke med i designet. Min fascination af den er stadig en del af historien bag nøglen.
På BIGs projektside kan man følge tanken bag anlægget: den cirkulære form, yin og yang-opdelingen og landskabet, som giver pandaerne hver deres område. BIG har tegnet anlægget med Schønherr som landskabsarkitekt og MOE som ingeniør. Jeg holder af, når en form både har en stærk idé og løser en konkret opgave.
NCC har ført arkitekturen ud i livet
Det er NCC, der har bygget pandahuset, og dem er jeg også fan af. Jeg bliver imponeret over håndværket bag et byggeri med så mange buede former og krævende betonkonstruktioner. Som tømrer interesserer jeg mig både for arkitektens idé og for dem, der får den til at stå i virkeligheden. Her synes jeg, NCCs arbejde fortjener at blive fremhævet.
Bambusforskallingen rammer noget i mig
Som uddannet tømrer lægger jeg også mærke til, hvordan noget er bygget. Her er det især bambusforskallingen, der imponerer mig. NCC beskriver, hvordan dele af betonvæggene er støbt med bambusstokke, så bambussens aftryk bliver stående i overfladen.
Jeg synes, det er smukt, at materialet fra formen efterlader sit spor i den færdige væg. Man kan se håndværkets aftryk i betonen. Den detalje gør mig nysgerrig på en helt anden måde end en glat overflade.
En drøm om et hus i Thailand
Det er faktisk en teknik, jeg altid har drømt om at bygge med i Thailand. Hvis jeg en dag skulle bygge et hus der, ville jeg meget gerne arbejde med bambus som forskalling og lade aftrykkene blive en del af husets udtryk.
Når jeg ser pandahuset, mødes flere af mine interesser derfor på én gang: tømrerfaget, arkitekturen og smykkedesignet. Bygningen blev for kompliceret at få med på nøglen, men idéen og inspirationen kan jeg stadig tage med mig. Måske endda til et hus i Thailand en dag.
Se projektet hos BIG: Panda House. Den udførte bambusforskalling er beskrevet af NCC, som byggede pandahuset.
En kæmpe ære — og et ansvar for København
Jeg synes, det er en kæmpe ære, at København ZOO har mulighed for at huse pandaer fra Kina. Jeg er både stolt og taknemmelig for, at vi kan opleve dem her. For mig gør pandaernes tilknytning til Kina mødet i København endnu mere betydningsfuldt.
Jeg oplever udlånet som et tegn på tillid og som en bro mellem mennesker i Danmark og Kina. Det er min personlige måde at se samarbejdet på. Jeg håber, at både danske og kinesiske gæster kan mærke min respekt for dyrene, deres hjemland og de mennesker, der arbejder med dem.
Hvad betyder det, at pandaerne er udlånt?
Ifølge København ZOO ankom Mao Sun og Xing Er i april 2019. De er udlånt af China Wildlife Conservation Association gennem en 15-årig aftale og indgår i et internationalt avls- og udvekslingsprogram koordineret fra Kina. Formålet er at udbrede kendskabet til pandaen og bidrage til artens langsigtede overlevelse. Pandaerne tilhører fortsat Kina.
For mig betyder det, at glæden ved at kunne se dem også hænger sammen med et ansvar: for dyrenes trivsel, for samarbejdet og for at fortælle om naturbevarelse. Når pandaen får en plads i min Key Zoo, er det min personlige hyldest til dyret og til det møde, vi har mulighed for at få i København.
Fakta om udlånet: København ZOO: Mao Sun og Xing Er. Oplysninger gennemgået 24. oktober 2026.
Også Rolex har en panda
Den hvide Rolex Cosmograph Daytona 126500LN forbindes blandt urentusiaster med tilnavnet »panda«. Her er det den lyse urskive, de sorte ringe omkring tællerne og den sorte Cerachrom-krans, der giver kontrasten. Det er et tilnavn; Rolex kalder modellen Cosmograph Daytona.
Jeg synes, sammenhængen er fin: Seiko leger med selve pandaens ansigt, Rolex arbejder med den grafiske kontrast, BIG giver dyrene en arkitektonisk ramme, og i min Key Zoo bliver pandaen en del af et smykke.
Læs om Rolex Daytona og panda-forbindelsen til Key Zoo
Et lille stykke Zoo, man kan bære med sig
I min Zoo Key er pandaen en del af fortællingen om fascinationen af dyr og de minder, et besøg i Zoologisk Have kan skabe. Seikos urdesign, BIGs arkitektur og mit nøglevedhæng arbejder i vidt forskellige størrelser, men pandaen giver mig en personlig forbindelse mellem dem.
Se Key Zoo — mit nøglevedhæng med panda, isbjørn, elefant og giraf
Læs mere hos BIG: Panda House, Schønherr og København ZOO.