Mine første GIA-diamanter — Emmi var med ved begyndelsen
JOURNAL · FRA FAMILIENS ARKIV · 2020
Boonjan Diamond #1
Fra Antwerpen til gulvet i Rødovre.
Og en udpakning sammen med Emmi på fem år.
De første laboratoriefremstillede diamanter med GIA-rapporter kom hjem i en pakke. Rundt om den lå pap, bobleplast og en saks. Ved siden af Daniel sad hans datter Emmi. I dag er billederne et personligt holdepunkt i BOONJANs historie — med en rapport fra januar 2020 og en video dateret 10. februar samme år.

En pakke fra Antwerpen
Der er en åben papkasse på gulvet. Ved siden af ligger den hvide emballage med GIA-navnet på. Emmi har bobleplasten mellem hænderne, og den gule saks ligger lige ved siden af. Daniel sidder over for hende, bag kameraet.
Pakken er kommet fra Antwerpen i Belgien hjem til Rødovre. Daniel fortæller, at det er hans første diamanter med GIA-rapporter, som bliver pakket ud her. Emmi er fem år og med helt tæt på.
Det er et anderledes billede af smykkebranchen end en diamant under perfekt lys i en montre. Her er emballagen stadig åben, papirerne ligger fremme, og arbejdet er blevet en del af en stund mellem far og datter.
Netop derfor er fotografiet værd at gemme. Det viser et konkret øjeblik fra begyndelsen af Daniels arbejde med de laboratoriefremstillede diamanter, som siden har fået en central plads hos .
Nummer ét havde allerede sit navn
Den første rapport i billedmaterialet er dateret 31. januar 2020. Den beskriver en rund, brillantslebet laboratoriefremstillet diamant på 0,57 carat. Rapportnummeret er 2203844822.
Under indskrifterne står både GIA-nummeret, betegnelsen Laboratory-Grown og den personlige markering Boonjan Diamond#1. Det er en lille linje blandt mål, vinkler og laboratorieoplysninger. I familiens historie fylder den mere.
Her får stenen sin egen plads i forløbet. Man kan vende tilbage til dokumentet og se, hvilken diamant der blev vurderet, hvad der stod om den, og hvornår rapporten blev udstedt.


Hvornår var det?
Arkivet dokumenterer, at de første diamanter var en del af Daniels arbejde allerede i begyndelsen af 2020. Den tidligste rapport, der vises her, er fra 31. januar. Den korte video med diamanten er dateret 10. februar 2020.
Videoen giver dermed et holdepunkt i februar. Den præcise leveringsdag fremgår ikke af det materiale, vi kan datere. Rapportens dato er dagen for laboratoriets rapport, og skal holdes adskilt fra den dag, pakken nåede frem til Rødovre.
| Dato | Arkivet viser |
|---|---|
| 31. januar 2020 | GIA-rapport 2203844822: 0,57 ct og indskriften “Boonjan Diamond#1”. |
| 10. februar 2020 | Datering af videoen med den løse diamant på 0,57 ct. |
| 24. februar 2020 | En anden rapport i arkivet, 5201909971: 0,58 ct og indskriften “Boonjan 2”. |
Et senere foto viser de to rapporter sammen foran rattet i Daniels Mercedes. Det samler den første periode i ét billede: to laboratoriefremstillede diamanter, hver med sit nummer og sin dokumentation.
Det, rapporten faktisk siger
GIA er Gemological Institute of America, et uafhængigt institut, der blandt andet undersøger og vurderer diamanter. Når vi her skriver diamanter med GIA-rapporter, henviser det til laboratoriets undersøgelse og beskrivelse af stenene.
På rapporten fra januar står farven som Colorless og klarheden som Very Slightly Included. Slibningen er vurderet til Very Good, poleringen til Good og symmetrien til Very Good. Det er de betegnelser, det historiske dokument bruger.
De brede ord for farve og klarhed passer til GIA’s rapportformat på dette tidspunkt. Først i oktober 2020 introducerede GIA en ny digital rapportserie med mere specifikke farve- og klarhedsangivelser. Derfor skal man læse papirerne fra januar som dokumenter fra deres egen tid, frem for at give dem mere præcise karakterer bagefter. [1]
Det er en vigtig del af historien om laboratoriefremstillede diamanter: både stenene, markedet og måden at beskrive dem på var i udvikling. I BOONJANs eget arkiv kan man følge noget af den udvikling helt ned i de enkelte papirer.
Senere i 2020: Fra løs sten til ring
Et senere nedslag i arkivet viser en enkel solitairering i gult metal, fotograferet på en sort holder foran en åben rapport. Her er rapportdatoen 13. maj 2020, nummeret 6207985114 og diamantens oplyste vægt 0,30 carat.
Det er et senere nedslag end januar-rapporten. Nu ser man også, hvordan en diamant tager sig ud som en del af et smykke: skinnens rolige linje, fatningen og stenen i lyset.


Og så kom farven ind i fortællingen
Et andet billede i arkivet viser en ring med en lyserød diamant foran en GIA-rapport, hvor betegnelsen Laboratory-Grown og nummeret 5202990071 kan læses.
Den præcise dato for dette foto er ikke dokumenteret i den foreliggende kopi. Det får derfor sin plads som et selvstændigt arkivbillede, uden at vi sætter det på en bestemt dag i tidslinjen.
For Daniel er interessen for laboratoriefremstillede diamanter også knyttet til mulighederne i smykkedesign. Farve gør noget ved et smykkes udtryk. Den lyserøde sten giver den enkle ring en anden karakter end den farveløse brillant, uden at formen behøver blive kompliceret.

Emmi var med ved begyndelsen
Rapporterne giver historien datoer, vægt og numre. Billedet fra gulvet giver den et menneskeligt holdepunkt.
Der sidder Emmi på fem år, midt i bobleplasten, mens hendes far åbner pakken fra Antwerpen. Hendes navn hører derfor med i fortællingen om de første diamanter. Familien var allerede en del af det arbejde, som i dag bærer -navnet.
Når Daniel nu ser tilbage, er det muligt at følge begge spor: den første rapport med “Boonjan Diamond#1” og det private fotografi af udpakningen hjemme i Rødovre. Sammen fortæller de, hvordan en diamant både kan være et præcist beskrevet materiale og en del af en familiehistorie.
Den første sten vejede 0,57 carat. Minderne omkring den fylder væsentligt mere.