Mercedes-Benz W123 og W124: Den rullende arkitektur

BILER · DESIGN · HÅNDVÆRK

En kromkant. En lang motorhjelm. En kabine, der står rankt over hjulene. W123 og W124 behøver ikke et lysende display for at få opmærksomhed. Deres tiltrækning ligger i noget mere håndgribeligt: proportioner, mekanik og en fornemmelse af, at nogen har tænkt grundigt over delene.

Det er let at kalde dem uforgængelige. Den interessante historie begynder, når man går tættere på. For lang levetid består både af ingeniørernes arbejde og af de mennesker, der siden bliver ved med at vedligeholde bilen. En klassiker holder ikke sig selv i live.

Her følger to generationer af Mercedes-Benz, en V8-afstikker til Porsche og et lokalt værkstedsspor i Rødovre. Undervejs møder vi en vinduesvisker med ambitioner og et spørgsmål, som også gælder smykker og arkitektur: Hvad gør en form værd at bevare?

W123: Den oprette klassiker

Den 27. januar 1976 blev modelserie 123 præsenteret. Dermed fylder premieren 50 år i 2026. Årstallet 1975 kan dukke op i produktionshistorikken for enkelte varianter, men det er ikke det samme som den offentlige præsentation. Mercedes-Benz’ jubilæumsoversigt fastslår datoen.

På fotografiet er det den lodrette kølergrill og de tydeligt adskilte flader, der samler bilen. Krom følger karrosseriets kanter og markerer overgange. Man kan aflæse motorhjelm, kabine og bagagerum som tre klare volumener. Formen har noget næsten bygningsmæssigt over sig: sokkel, vægge og tag.

Familien voksede ud over sedanen. I 1977 kom både coupé og T-model, og der fandtes en lang sedan med ekstra plads. Bogstaverne hjælper med at holde styr på karrosserierne: W123 er sedanen, C123 coupéen, S123 T-modellen og V123 den lange udgave. I daglig tale bruges W123 ofte om hele familien.

T stod for Touristik und Transport. Det rummelige karrosseri blev en del af fortællingen om bilen som både hverdagsredskab og rejsekammerat. Mercedes-Benz’ historiske gennemgang daterer T-modellens start til september 1977 og beskriver den hydropneumatiske niveauregulering som standard. Den hjalp bagenden med at bevare sin højde, når lasten ændrede sig.

Coupéen gav samme familiesprog en anden rytme. Den havde lavere tag og kortere akselafstand end sedanen, og sideruderne kunne sænkes uden en B-stolpe mellem for- og bagsæde. Her er konstruktionen en del af oplevelsen: Åbningen får bilen til at virke lettere, selv om den stadig bærer det velkendte, solide ansigt. Mercedes-Benz dokumenterer coupéens særlige proportioner.

Dieselry, benzin og den lidt for nemme evighed

240 D og 300 D er blandt navnene, der fylder i fortællingen om de gamle Mercedes-dieseler. Ved lanceringen spændte programmet også over benzinmodeller som 200, 230, 250, 280 og 280 E. Producentens historiske oversigt viser flere temperamenter under det samme karrosseri. Et modelnavn og et produktionsår er mere oplysende end betegnelsen »gammel Mercedes«.

Også motorerne udviklede sig. Den firecylindrede M102 kom i 200-modellen i 1980, som Mercedes-Benz senere beskriver i sin historik om 190-seriens teknik. Man bør derfor ikke læse én motorbeskrivelse som dækkende for samtlige W123-årgange.

Men hvad med de berømte millionkilometer? Et højt kilometertal er spændende, når det kan følges i bilens papirer. Det er ikke en egenskab, man kan love alle biler af samme type. En kilometerstand fortæller heller ikke alene, hvor mange reparationer, udskiftninger eller renoveringer der ligger bag.

Her bliver myten mindre bekvem og håndværket mere interessant. God servicehistorik fortæller om arbejdet mellem milepælene. Tilstanden skal undersøges på den konkrete bil. Også en imponerende gammel Mercedes består af materialer, som slides og ældes.

W124: Da luften blev en del af tegningen

Efterfølgeren blev præsenteret i november 1984, og sedanen kom på markedet i december. Familien voksede siden til T-model, coupé og cabriolet. Den samlede 124-historie løber frem til 1997; det betyder ikke, at sedanen blev bygget gennem hele perioden. Mercedes-Benz’ 40-års tilbageblik beskriver seriens forløb.

Hvor W123 fremhæver sine dele med krom og tydelige kanter, ser W124 mere samlet ud. Kofangerne møder karrosseriet som brede flader. Bagenden trækker sig indad. Bilen virker mindre optaget af at præsentere hvert enkelt element og mere optaget af, hvordan helheden bevæger sig gennem luften.

Mercedes-Benz opgiver en luftmodstandskoefficient fra Cd 0,29, afhængigt af motor og udstyr, i sin historiske præsentation. Det er en dimensionsløs koefficient for formen under bestemte betingelser. Den er ikke bilens samlede luftmodstand; blandt andet frontareal og hastighed spiller også ind.

Den lille forskel er værd at forstå. En vellykket bil er ikke bare et imponerende tal på et datablad. Det er samspillet mellem form, vægt, drivlinje og den opgave, bilen skal løse.

Fem led og én usædvanlig vinduesvisker

W124 havde en baghjulsophængning, hvor hvert baghjul blev ført af fem separate led. Konstruktionen var allerede kendt fra Mercedes-Benz’ kompaktklasse. W124 opfandt derfor ikke multilink-bagakslen, men førte princippet ind i en større bil. Foran beskriver fabrikkens arkiv en dæmperbensforaksel med trekantede tværarme og bremsenikstøtte. Kilde: Mercedes-Benz Public Archive.

Leddene lader konstruktørerne styre hjulets bevægelse gennem affjedringen. Komfort og præcision skal findes i den samme geometri. De fem dele er derfor interessante som et samlet system, ikke som fem selvstændige argumenter for kvalitet.

Et mere synligt eksempel sidder på forruden. Enarmviskeren kombinerer drejning med en løftebevægelse, så den kan nå længere op mod rudens hjørner. Mercedes-Benz angiver et visket felt på 86 procent. Det er et lille mekanisk forløb med en meget konkret opgave: at holde udsynet frit.

Den detalje fortjener næsten sin egen applaus. Hvor andre biler lægger to viskere hen over problemet, lader W124 én udføre et lille stykke koreografi.

Den første E-Klasse — og flere biler under samme nummer

I juni 1993 fik familien officielt navnet E-Klasse. Bogstavet rykkede foran tallet: 500 E blev E 500, og 200 D blev E 200 Diesel. Sedanproduktionen i Sindelfingen sluttede i 1995; andre karrosserier fortsatte længere. Det fremgår af Mercedes-Benz USA’s historik.

Coupéen var kommet i 1987. Cabrioleten blev præsenteret i 1991 og nåede kunderne fra foråret 1992. Fabrikkens coupé- og cabriolethistorie viser, hvor meget mere der skulle til end blot at skære taget af: Omkring 1.000 komponenter blev nyudviklet til den åbne model.

Også på motorsiden var W124 en familie, som forandrede sig. Firecylindrede indstigningsmodeller, dieseler, sekscylindrede benzinmotorer med senere fireventilteknik og V8-topmodeller kræver forskellige beskrivelser. Det er upræcist at gøre hele serien til én type indsprøjtning eller én grad af elektronisk styring. Vil man forstå et bestemt eksemplar, må man begynde med model, årgang og motortype.

Den samme disciplin gælder smykker: »Guld« er en begyndelse på en beskrivelse. Legering, konstruktion og udførelse gør resten.

500 E: En omvej gennem Porsche

Den mest berømte afstikker begyndte med et udviklingsopdrag til Porsche i 1988. 500 E blev vist i Paris i 1990 og kom til salg i foråret 1991. Den havde en femliters V8 med fire ventiler pr. cylinder. Porsche beskriver en ydelse på 326 hk og 480 Nm samt en firetrins automatgearkasse; specifikationer skal fortsat læses i forhold til årgang.

Det særlige gemmer sig også i produktionen. Karrosseridele kom fra Sindelfingen til Zuffenhausen, hvor Porsche samlede karrosseriet med blandt andet egne bredere forskærme. Derefter gik det tilbage til Sindelfingen til lakering og igen til Porsche til færdigmontage. Ifølge Porsches egen tilbageblikshistorie tog processen 18 dage.

Det er en usædvanlig baggrund for en bil, som udadtil stadig ligner en velklædt sedan. De bredere skærme fortæller lidt. Resten kræver, at man ved, hvad man ser på. Her ligger meget af fascinationen: En stor teknisk forskel kan gemme sig i en behersket form.

To forskellige slags ro

Hvordan de kører i dag, afhænger i høj grad af det enkelte eksemplar. Slid, dæk, justering og tidligere arbejde kan veje tungere end en generalisering om, at den ene altid er blød, og den anden altid er skarp. En prøvetur og en grundig undersøgelse fortæller mere end et kælenavn.

Det lokale spor: Mercedesexpert i Rødovre

Historien har også en adresse tættere på København. Mercedesexpert på Erhvervsvej 32, 2610 Rødovre præsenterer sig på sin egen hjemmeside som et Mercedes-specialiseret værksted med reparation og vedligeholdelse. Adressen fremgår også af Miljøstyrelsens virksomhedsoversigt.

Et værksted gør den store fortælling om lang levetid konkret. Når en bil skal videre til sit næste kapitel, er der nogen, som må undersøge den, finde årsagen til en fejl og vælge den rigtige løsning. Kærligheden til en model skal på et tidspunkt kunne omsættes til arbejde på en bestemt bil.

Her slutter fabrikkens oprindelige præstation ikke, men den skifter hænder. Det er netop derfor, værkstedsfaget hører med i en historie om design. En form bliver først en del af hverdagen gennem brugen — og gennem de mennesker, der holder den brugbar.

Den rullende arkitektur

Forbindelsen til smykker ligger ikke i, at et karrosseri og en ring skal bygges ens. Den ligger i opmærksomheden på, hvordan en genstand hænger sammen. Hvor mødes fladerne? Hvor bæres kræfterne? Hvilke detaljer er synlige, og hvilke skal fungere uden at kalde på opmærksomhed?

En blank overflade er det første, øjet ser. Under den ligger valgene. En fatnings form omkring en sten, en samling mellem to metaller eller et hjulophængs bevægelse kan kun forstås ved at se på relationen mellem delene. Det er også dér, den faglige interesse kan overleve nyhedens første begejstring.

W123 og W124 viser to måder at arbejde med den disciplin på. Den ene fremhæver sine volumener. Den anden lader dem glide tættere sammen. Begge giver noget at se efter, også længe efter at brochuren er lagt væk.

Det fineste ved en klassiker er måske derfor ikke forestillingen om, at den aldrig behøver hjælp. Det er, at mennesker bliver ved med at synes, den er hjælpen værd.

Læs videre om G-Klassens rå formsprog, Vision Iconic og Mercedes’ designarkiv og den elektriske G 580. For arkitektur i en anden skala: Papirøen — fra byggeplads til nøgleidé.