
BOONJAN’S JOURNAL · Dansk design · 29. oktober 2026
En lampe kan få et spisebord til at føles som hjem. Den kan gøre en mørk have levende. Og den kan blive så genkendelig, at et italiensk modehus bygger videre på dens former næsten et århundrede senere. Poul Henningsens historie begynder med lyset — men ender langt ud over lampeskærmen.
Her følger jeg PH fra de første forsøg og de store lampefamilier til Tivolis bevægelige lys, Louis Poulsens samarbejde med FENDI Casa og de konkrete forbindelser til kongehuset. Undervejs møder vi også samfundskritikeren, filmmanden, flyglet og sønnen Simon.
Manden, der ville forandre hverdagen
Poul Henningsen levede fra 9. september 1894 til 31. januar 1967. Hans mor var forfatteren Agnes Henningsen. Han arbejdede som arkitekt, opfinder, skribent og revyforfatter, og hans nysgerrighed rettede sig både mod tingene omkring os og de regler, mennesker lever efter.
Som kulturkritiker blandede han sig i arkitektur, politik og frihed. Han var med til at forme tidsskriftet Kritisk Revy fra 1926 og bekæmpede nazismen. I 1943 flygtede han til Sverige. Den berømte vise Man binder os på mund og hånd, med musik af Kai Normann Andersen, blev sunget af Liva Weel i Dyveke i 1940. Frihedstemaet rakte fra menneskers samliv til den politiske virkelighed.
I Danmark fra 1935 vendte han kameraet mod dagligliv, arbejde og bevægelse. Udenrigsministeriets bestillingsfilm blev omstridt, netop fordi den brød med forventningen om et højtideligt nationalportræt. Det Danske Filminstitut fremhæver dens betydning for dansk dokumentarfilm.
Læs mere: Dansk Biografisk Leksikon, Lex om PH, Højskolesangbogen og DFI om filmen Danmark.
Han tegnede det lys, vi skulle leve i
PH tog fat på et problem, som stadig er let at forstå: En stærk lyskilde kan oplyse et rum og samtidig gøre det ubehageligt at være i. Derfor arbejdede han med at skærme pæren af, sende lyset hen, hvor det skulle bruges, og gøre overgangen mellem lys og skygge mere behagelig.
Samarbejdet med Louis Poulsen begyndte i 1924. Paris-udstillingen i 1925 gav et internationalt gennembrud og en guldmedalje. I 1926 blev treskærmssystemet udviklet til den løsning, der fik så stor betydning for den videre produktion. Lamperne til Forum i København var en tidlig vigtig opgave.
Skærmenes kurver bygger på den logaritmiske spiral. Placering, form og overflade indgår i fordelingen af lyset. Metal reflekterer; opalglas lader også lys passere gennem materialet. Den samme grundtanke kan derfor give forskellige oplevelser ved skrivebordet, over spisebordet og i et stort offentligt rum.
Modelnavnene fortæller om systemet. I de klassiske betegnelser henviser tallene til skærmstørrelser og kombinationer: PH 4/3 kombinerer eksempelvis en større overskærm med mindre underskærme. Fem-tallet i PH 5 henviser til hovedskærmens diameter på 50 centimeter.
PH-lampens oprindelse, Louis Poulsen om treskærmssystemet og Bolius om modelnavnene.
Lamperne, der åbner PH's verden
| Lampe | Historie og kendetegn |
|---|---|
| Treskærmsfamilien | Grundsystem fra 1926. Blandt de kendte kombinationer er PH 2/1, PH 3/2 og PH 4/3; familien spænder over bord-, væg-, gulv- og pendellamper. |
| PH Septima | Prototype vist i 1928. Syv glasskærme med skiftevis klare og matterede felter. Louis Poulsen relancerede modellen i 2020. |
| PH 2/2 Spørgsmålstegnet | Oprindeligt design fra 1931. Den buede stander giver lampen navn; håndtaget gør det muligt at ændre lysets retning. |
| PH Louvre | Skabt i 1957 til Adventistkirken i Skodsborg. En stor, rund konstruktion med 13 skærme. |
| PH 5 | Fra 1958. Den brede spisebordspendel med reflekterende skærme, udviklet til at håndtere tidens forskellige glødepærer. |
| PH Artichoke / Koglen | Fra 1958 til Langelinie Pavillonen. 72 blade arrangeret i 12 rækker med seks blade i hver. |
| PH Snowball / Kuglelamel | Designet i 1958 og relanceret i 1983. Otte skærme danner en afrundet silhuet. |
| PH 80 | Skabt efter PH's død i 1974 som hyldest i hans 80-års fødselsår. Den bygger videre på hans lysprincipper. |
Det er et udvalg af centrale modeller, ikke et katalog over alle historiske varianter. Især de tidlige skærmkombinationer, specialopgaver og senere genudgivelser gør PH-universet langt større end den ene lampe, mange først tænker på.
Modelkilder: Septima, Spørgsmålstegnet, Louvre, PH 5, Artichoke, Snowball og PH 80.
Billedgalleri · Stryg mellem lamperne


Da PH's former mødte FENDI Casa
Louis Poulsen | FENDI Casa blev præsenteret ved designugen i Milano i 2023. Samarbejdet samlede fem nyfortolkninger af PH-lamper. Det var de to virksomheder, der arbejdede sammen om hans designarv; Poul Henningsen havde været død siden 1967.
Fendi-aftrykket ligger i materialer, farver og mønstre. De velkendte skærmformer fik mundblæst gult glas, ældet messing og modehusets Pequin-striber. På bord- og gulvlamperne optræder striberne omkring fatningshuset. De gør lampen genkendelig som del af samarbejdet, også når lyset er slukket.
De to Kogler viser forskellige muligheder. Pequin Stripes bruger 72 messingblade, hvor striberne fremstår gennem variation mellem ældet og børstet messing. Yellow Glass bygger i stedet sin virkning op med 72 gule glasblade. Begge viderefører Artichokes system, hvor de overlappende blade afskærmer lyskilden.
Louis Poulsen beskriver, hvordan bladene kontrolleres og monteres på stellet i hånden. I FENDI Casas gulvlampe består skærmene af mundblæst glas i fire lag med hvid inderside. Det er netop i mødet mellem præcis konstruktion og synlig materialebehandling, at samarbejdet bliver interessant at se nærmere på.
| Model | Udgave | Arkivpris |
|---|---|---|
| PH 2/1 | Bordlampe, Aged Brass | 14.995 kr. |
| PH 3/2 | Bordlampe, Aged Brass | 20.540 kr. |
| PH 3½-2½ | Gulvlampe, Aged Brass | 25.995 kr. |
| PH Artichoke | Pequin Stripes | Fra 128.000 kr. |
| PH Artichoke | Yellow Glass | Fra 330.200 kr. |
Priser aflæst på Louis Poulsens danske kollektionsside 29. oktober 2026. Alle fem modeller var markeret udgået. Tallene er de viste arkivpriser, ikke dokumenterede handelspriser på brugtmarkedet eller løfter om levering. En arkivtekst angiver kollektionens ophør til 30. juni 2026.
Redaktionelt kan serien læses som et møde mellem PH's arbejde med lys og et modehus' arbejde med identitet. Den funktionelle form består, mens overfladen og farven ændrer oplevelsen. Det er også grunden til, at modellen og den konkrete udgave bør nævnes sammen: En almindelig Kogle og en FENDI Casa-Kogle fortæller forskellige dele af historien.
Se de fem originale FENDI Casa-modeller
Kilder: Louis Poulsen om materialer og håndværk, Pequin Stripes, Yellow Glass og FENDI Casas produktark fra 2023.
Tivoli: Lyset skulle kunne noget særligt
Mørklægningslampen fra 1941
Under besættelsen fik belysningen en helt konkret begrænsning: Lyset måtte ikke afsløre sig opad. PH udviklede i 1941 en mørklægningslampe til Tivoli, som afskærmede lyset mod himlen og gjorde det muligt at holde haven åben efter mørkets frembrud.
Her fik hans arbejde med at styre lyset en usædvanlig opgave. En lampe skulle give mennesker brugbart lys under forhold, hvor synligheden ovenfra skulle begrænses. Tivoli fortæller fortsat denne historie i sin formidling af besættelsestiden. Kunstnergruppen SUPERFLEX og Simon Starling tog senere lampen op i værket Blackout.
Tivoli om besættelsen og SUPERFLEX om PH's forlæg fra 1941.
Spirallampen: To dele, der drejer hver sin vej
Spirallampen til Tivoli blev tegnet i 1949 og sat op omkring søen i 1950. Den byggede videre på PH's spirallampe til Aarhus Universitet fra 1943. Et indvendigt gennemsigtigt rør med en rød spiral og en udvendig grøn-hvid spiralskærm var konstrueret til at rotere i modsatte retninger.
Den langsomme bevægelse gjorde lyset til en del af havens scenografi. Ifølge Louis Poulsens magasin NYT fra 2008 havde de oprindelige motorer problemer med at sætte rotationen i gang. Efter forskellige forsøg endte lamperne med at hænge stille. I 2008 beskrev producenten leveringen af 101 nye, teknisk opdaterede Tivoli-lamper med kraftigere motorer.
Det er et sjældent fint eksempel på, at bevarelse af et design også kan handle om at genskabe dets bevægelse. Udseendet alene fortæller ikke hele idéen. Den tekniske fornyelse skulle gøre den oprindelige oplevelse mulig igen.
Louis Poulsen, NYT 586, 2008: “The PH lamps in Tivoli Gardens are rotating again”. Oplysningerne beskriver den historiske konstruktion og fornyelsen i 2008; de er ikke en kontrol af hver enkelt lampes drift i dag.
En hel have — og en søn med egne idéer
Som Tivolis arkitekt i 1940'erne arbejdede PH også med Glassalen og havens rum. Tivoli fremhæver især udviklingsplanen fra 1945, udarbejdet sammen med havearkitekten G.N. Brandt. Arven handler derfor både om lamper, bygninger, beplantning og bevægelsen gennem haven.
Sønnen Simon P. Henningsen fortsatte arbejdet i Tivoli. Hans DIVAN 2 fra 1962 skal krediteres selvstændigt. De spejlende og indvendigt farvede metalflader blev udviklet til restauranten ved søen. LYFA fortæller, at lamperne kunne hæves mod loftet, når gæsterne skulle se fyrværkeriet. Det er Simon, der står bag denne model — ikke faren PH.
Tivolis egen PH-historie og LYFA om Simon Henningsen og DIVAN 2.
Hvad har kongefamilien af PH?
Her er der forskel på personligt ejerskab, inventar til rådighed og et design brugt ved en begivenhed. De offentlige kilder giver konkrete forbindelser, men ikke en fuldstændig fortegnelse over kongefamiliens private PH-lamper.
PH-væglamper i den kongelige salonvogn
I en beskrivelse af den kongelige salonvogn omtaler Kendte.dk PH-væglamper i salonen og et lysanlæg med dæmpning. Artiklen henviser til DSB's oplysninger om indretningen. Den angiver ikke en sikker PH-modelbetegnelse, så den sætter vi heller ikke på.
Kongehusets egen side bekræfter, at den nuværende salonvogn stod klar i 2001 efter DSB's gave i anledning af dronning Margrethes 60-årsdag i 2000. Den er indrettet med dansk design og kirsebærfinér. Omtalen af PH-lamperne er altså knyttet til et konkret kongeligt anvendt interiør; den dokumenterer ikke et privat køb af lamperne.
Beskrivelsen af PH-væglamperne og Kongehusets officielle historie om salonvognen.
PH-flyglet på Amalienborg
PH tegnede også et flygel, hvis synlige konstruktion og usædvanlige materialemøde gør det til en skulptur i rummet. Ifølge PH Pianos blev et PH Grand Piano brugt i forbindelse med uddelingen af Dronning Ingrids Hæderslegat på Amalienborg den 27. marts 2022. Dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie medvirkede ved uddelingen.
Producentens omtale beskriver instrumentets medvirken ved arrangementet. Den fastslår ikke, at flyglet blev købt af kongefamilien eller er fast inventar på Amalienborg.
PH Pianos: A Visit to the Royal House, 26. april 2022 (arkivomtale). Se også Kongehusets omtale og video fra begivenheden. Producentens arkivomtale er kilde til PH-flyglets medvirken.
Det ved vi — og det ved vi endnu ikke: PH-væglamper er beskrevet i salonvognen, og et PH-flygel er dokumenteret i brug ved den kongelige begivenhed i 2022. Vi har ikke dokumentation for en samlet privat PH-samling eller for FENDI Casa-lamper hos Frederik og Mary.
Hvorfor PH stadig er værd at se efter
Der er en fælles interesse mellem lysdesign, arkitektur og smykkehåndværk: Det færdige udtryk afhænger af forhold, man let overser. Afstanden mellem to dele. En overflades glans. Den retning, lyset rammer fra. En lille forskel kan ændre oplevelsen af hele genstanden.
I BOONJAN’S JOURNAL er PH derfor interessant både som konstruktør og som menneske med en holdning til hverdagen. Se på en Kogles blade, Septimas glas eller Tivolis spiral og følg, hvordan gentagelsen bygger helheden op. Først bliver formen genkendelig. Derefter opdager man arbejdet i den.
Ved historiske lamper er det nyttigt at skelne mellem designår, fremstillingsår og relancering. En PH 80 fra den posthume serie, en tidlig treskærmslampe og en FENDI Casa-udgave er forskellige historier. Model, materialer og dokumenteret oprindelse fortæller mere end PH-navnet alene.
Research og statuskontrol: 29. oktober 2026. Kilder er linket ved de relevante afsnit. Fortolkninger af form, lys og håndværk er redaktionelle. Historiske fotografier er angivet med fotograf og licens; de viser ikke FENDI Casa-kollektionen eller kongefamiliens private inventar.