Margueritten og døren til farfars lærested
Daniels Journal · Smykkehistorie · Leif
Fra en kongelig bryllupsgave til dansk sølv og emalje. Historien fører for mig videre til Leif — og spørgsmålet om, hvordan han fik sin læreplads hos Bernhard Hertz.
En lille blomst kan bære på en stor historie. Margueritten forbinder et kongeligt familieminde med danske guldsmedeværksteder og smykker, som mange har fået ved en mærkedag. For mig fører den også hen til et bestemt navn: Bernhard Hertz, firmaet hvor min farfar Leif blev uddannet.
Min far, Carsten, har bekræftet lærestedet. Men der er et kapitel, jeg gerne vil kende bedre: Hvordan fik farfar egentlig kontakt til virksomheden, og hvordan begyndte hans læretid?
1935: En blomst til minde om en mor
Den 24. maj 1935 blev Prinsesse Ingrid af Sverige gift med den danske Kronprins Frederik i Stockholm. Hendes far var på det tidspunkt kronprins Gustaf Adolf, senere kong Gustaf 6. Adolf. Ingrid var endnu ikke dansk dronning; det blev hun i 1947. [1] [2]
Guldsmedebranchens historiske beskrivelser fortæller om en margueritbroche, hun fik af sin far ved brylluppet. Den blev udført hos Carlman i Stockholm i platin med 238 brillanter og 444 rosensten. Blomsten mindede om hendes afdøde mor, kronprinsesse Margaretha, hvis kælenavn var Daisy. [3]
Det er en særlig broche og en vigtig kongelig fortælling. Den er ikke det samme som de små emaljemargueritter, der senere blev udbredt. Og fortællingen dokumenterer ikke, at ingen tidligere havde fremstillet et smykke med en marguerit som motiv.
1940 og årene derefter: Sølv og emalje
Prinsesse Margrethe blev født i 1940. I branchens beskrivelser knyttes den danske interesse for margueritsmykker i sølv og emalje til tiden omkring hendes fødsel. Her møder man navnene A. Michelsen, Bernhard Hertz og Volmer Bahner. De bør forstås som forskellige værksteder og fortolkninger, ikke som én samlet produktion. [4] [5]
Georg Jensen beskriver i dag sin Daisy-kollektion som inspireret af en margueritbroche fra 1940’erne, givet til Dronning Margrethe. Det er endnu en grund til at holde de forskellige brocher og deres historier adskilt. [6]
Den kongelige diamantblomst og emaljesmykket har et fælles motiv, men forskellige materialer og udtryk. I emaljen bliver kronbladene til tydelige, lyse flader. Blomsten kan genkendes uden en krans af diamanter.
Bernhard Hertz var også et firmanavn
Guldsmeden Bernhard Hertz grundlagde sin virksomhed i 1858 og døde i 1909. Når hans navn dukker op i margueritternes historie fra 1940’erne, er det derfor virksomheden, der menes — ikke grundlæggeren som en levende designer. Det samme skel gælder, når vi fortæller om farfars uddannelse. [7]
Overtagelsen af Bernhard Hertz i 1985 er en del af historien bag Lund Copenhagen. Forhandlernes historiske omtaler forbinder også Lund med videreførelsen af margueritdesign. De præcise første produktionsår og rettigheder til de enkelte varianter kræver ældre kataloger eller virksomhedsarkiver, hvis de skal fastslås mere detaljeret. [5]
Hvordan fandt farfar ind ad døren?
Her bliver smykkehistorien personlig. Leifs lærested er bekræftet i familien. Vi har endnu ikke dokumenteret, hvem der skabte kontakten, om han svarede på en annonce, eller hvordan han blev valgt som lærling.
Det vil jeg spørge min far om: Hvem hjalp farfar med at finde pladsen? Skulle han vise sine tegninger? Hvem tog imod ham den første dag? Og findes der stadig en lærekontrakt, et svendebrev eller fotografier, som kan give os mere præcise svar?
At han blev uddannet i virksomheden, er ikke i sig selv dokumentation for, at han designede eller fremstillede margueritter. Den forbindelse skal undersøges, før vi kan fortælle den som et faktum.
Et motiv, flere generationer
For mig ligger fascinationen i forbindelsen mellem det smykke, vi kender, og menneskene bag arbejdsbordene. Margueritten giver en anledning til at undersøge den verden, farfar kom ind i. Historien om hans første dag dér mangler vi stadig. Jeg håber, at næste samtale med min far kan bringe os tættere på.
Familieoplysninger: Daniel Boonjan Petersen med henvisning til Carstens bekræftelse af Leifs lærested. Historisk research og redaktionel bearbejdning til Daniels Journal, 23. oktober 2026. De kongelige titler er kontrolleret mod Kongehuset og det svenske kongehus. Brochens stenantal og den danske produktionshistorie bygger på de anførte branchekilder. Der er ikke dokumenteret en personlig forbindelse mellem Leif og margueritproduktionen.