Familiearv · Leif
Fortalt af Daniel Boonjan Petersen · Billeder fra familiens arkiv
På farfars skød var der ikke langt til guldsmedehammeren. Billedet af os er et af mine minder om Leif og det håndværk, jeg voksede op omkring. Han grundlagde familieforretningen i Greve. Min far Carsten købte den senere, og i dag finder jeg min egen vej med BOONJAN.
En lille dreng og en rigtig guldsmedehammer
På billedet sidder jeg på min farfar Leifs skød med guldsmedehammeren i hænderne. Det er et personligt minde fra det værksted og den verden, som var en del af min barndom.
Læretiden hos Bernhard Hertz i København
Min far, Carsten, har bekræftet, at min farfar blev uddannet hos firmaet Bernhard Hertz i København. Virksomheden blev grundlagt i 1858 og havde adresse i Store Kongensgade 23. Når vi fortæller om hans læretid hos Bernhard Hertz, er det firmaet, vi mener. Den personlige læremester og de præcise læreår er endnu ikke fastslået.
Farfars lærested · Bernhard Hertz i København
Sølv til folket – en tanke, jeg fører videre
Min farfar Leif Johannes Petersen, født Pedersen, blev ifølge min far Carsten uddannet hos firmaet Bernhard Hertz i København. Han kom ind i en virksomhed med en lang håndværkstradition. Det var firmaet, der var hans lærested; grundlæggeren tilhørte en tidligere generation.
Et firma med en særlig begyndelse
Bernhard Hertz grundlagde virksomheden i 1858. Ifølge den historiske omtale købte Frederik VII hans svendestykke, en armring, for 300 rigsdaler og gav den til grevinde Danner. Pengene hjalp Hertz med at starte virksomheden. Det var grundlæggerens armring – et andet smykke end min farfars bevarede svendestykke.
Virksomheden arbejdede med blomstermotiver og historisk inspirerede smykker og fik en fremtrædende plads inden for skønvirke i begyndelsen af 1900-tallet. I 1887 blev der opført en fabriksbygning i gården ved Store Kongensgade 23. Den er siden blevet fredet. Firmaet blev overtaget af Lund Copenhagen i 1985.
Smykker til en bredere kreds
Hertz lod også samtidens smykkedesign fremstille i sølv frem for guld for at nå flere kunder. Han indførte samtidig maskiner til blandt andet valsning og mønstre. Historien viser et arbejde med både formgivning, materialer og produktion, hvor flere skulle have mulighed for at købe smykkerne.
Det fundament, jeg ser hos farfar
For mig giver det en vigtig baggrund for at forstå det sted, farfar blev udlært. Jeg ser et fagligt miljø, hvor præcision, materialeforståelse og evnen til at omsætte en tegning til et færdigt smykke havde betydning. Jeg forestiller mig, at læretiden har været med til at forme hans grundighed og respekt for håndværket. Det er min fortolkning; vi har ikke hans egne ord for, hvilke værdier han tog med sig derfra.
Min egen filosofi i BOONJAN
“Sølv til folket” er min måde at beskrive den tanke på. Smykker skal kunne være personlige og gennemarbejdede og samtidig være til at komme i nærheden af. Sølv giver flere mulighed for at vælge et design, de holder af, og det er også min egen filosofi i BOONJAN COPENHAGEN.
Her ser jeg forbindelsen mellem farfars håndværk og min egen vej: respekt for arbejdet, nysgerrighed på mulighederne og ønsket om, at flere mennesker kan få glæde af smykkerne. Jeg fører den tanke videre på min egen måde.
Fortalt af Daniel Boonjan Petersen. Leifs lærested er bekræftet af Carsten. Historisk baggrund: Bernhard Hertz på dansk Wikipedia. Kongens køb dokumenterer en kongelig kunde; det er ikke i sig selv dokumentation for titlen kongelig hofleverandør. Refleksionerne om Leifs værdier og BOONJAN er Daniels egne.
Farfars svendestykke – et armbånd gennem generationer
48 gram guld, små led og et stempel ved låsen. Min farfar Leif Johannes Petersens svendestykke er stadig i familien. Han blev født Pedersen, med d. Her kan vi komme tæt på noget, han selv har skabt, og se arbejdet i de enkelte led.
Min mor beskriver armbåndet som tofarvet, i rosaguld og gult guld. Leddenes form sammenligner hun med små suppehorn, lukkede i bunden. Hun oplyser, at armbåndet vejer 48 gram, er stemplet 585 og måler 18 cm i længden og 1,8 cm i bredden. Stemplet 585 angiver 14 karat guld.
Håndarbejde og BH
Ved låsen ses stemplerne “Håndarbejde” og “BH”. Min mor fortæller, at BH er læremesterens stempel. Min far, Carsten, har bekræftet, at Leifs lærested var Bernhard Hertz i København.
Da jeg selv fik mit svendebrev
Min oldemor Erna, som var Leifs mor, købte ifølge min mor armbåndet til guldværdien. Min mor fik senere farfars svendestykke, da jeg blev udlært som tømrer. Jeg fik den dag et andet guldarmbånd af min mor og far, udført i kongekæde og med en vægt på 90 gram. Det var altså min mor, der modtog farfars svendestykke, mens mit eget armbånd var en anden gave.
Den dag, jeg fik mit svendebrev som tømrer, fik min mor altså sin svigerfars svendestykke, og jeg fik kongekæden af mine forældre. To forskellige armbånd og to forskellige fag, samlet om den samme dag i familien. Farfars arbejde var med, da jeg blev udlært i mit.
Fortalt af Daniel Boonjan Petersen med oplysninger fra hans mor den 17. oktober 2026 og fotos fra familiens arkiv. Vægt og mål er familiens oplysninger. Årstallet for svendestykket og en faglig vurdering er endnu ikke fastslået.
Håndværkets rødder
Historien om BOONJAN begynder før mine egne smykker. Den går tilbage til min farfar, familieforretningen og værkstedet, hvor håndværket havde sin plads.
For mig lever forbindelsen videre i arbejdet med materialer, former og detaljer. Jeg tager familiens historie med ind i mit eget arbejde og giver den min egen form.
Se billederne fra det gamle værksted →
