Min far Carsten fortæller

En time. Det var den ændring i arbejdsdagen, min farfar Leif bad om, så han kunne nå sine cykelløb. Han fik nej. Så begyndte han for sig selv i en gammel kokskælder. Her fortæller min far Carsten om manden, værkstedet og familien bag det, der senere blev Guldsmeden i Greve.

Carstens erindringer, fortalt til Daniel og redigeret til denne fortælling. Teksten er ikke ordrette citater.

Hos Bernhard Hertz begyndte både faget og familien

Når jeg tænker tilbage på min far Leif, ser jeg ham ved arbejdsbordet. Men før værkstedet i Glostrup og butikken i Greve var han en ung mand, der skulle lære et fag.

Han begyndte i lære hos Bernhard Hertz i 1952. Hvorfor han netop valgte guldsmedefaget, ved jeg ikke med sikkerhed. Men han var god til at tegne og blev en dygtig og grundig håndværker. Han var også med til at oplære nye elever.

Min mor arbejdede som bogholder hos Bernhard Hertz. Det var dér, hun og min far mødte hinanden. Arbejdspladsen blev altså en del af mere end hans faglige historie. Også vores familie har en begyndelse dér.

En time til cykelløb blev begyndelsen på et værksted

Min far gik meget op i cykelsport. Da han var udlært og arbejdede som ansat, bad han om at møde en time tidligere og gå en time tidligere. Så kunne han nå til Ordrupbanen i god tid, når han skulle køre løb.

Han ville have tid til at køre rundt, indstille sadel og styr og koncentrere sig om konkurrencen. Arbejdspladsen sagde nej til ordningen. Så sagde han op og begyndte for sig selv.

Der havde været koks. Nu skulle der være smykker.

Muligheden fandt han i sine forældres hus i Glostrup. Huset havde fået oliefyr, og den gamle kokskælder var blevet ledig. Her indrettede han sit første værksted på omkring ni kvadratmeter.

Ni kvadratmeter giver ikke meget plads til store armbevægelser. Men der var plads til arbejdsbordet, og huslejen var til at komme i gang på. Havde rummet ikke været der, ved jeg ikke, hvordan han ellers skulle være begyndt. Nu kunne han selv tilrettelægge arbejdet.

Min farmor samlede de små led

Min far fremstillede blandt andet murstensarmbånd med mange små led. Min farmor, altså Leifs mor, hjalp med samlearbejdet. Hun lagde leddene til rette på et bræt og førte tråd gennem dem, så de blev holdt sammen.

Derefter tog min far over med de endelige stifter og lodningen. Når man ser et færdigt armbånd, ser man ikke nødvendigvis brættet, tråden og alle de små led, der først skulle samles. Men min farmors arbejde var en del af smykket.

Fra Singer-symaskinen til guldsmedebordet

Håndværket fandtes også andre steder i familien. Min farfar arbejdede med tekstilhandel på Vesterbrogade, og min farmor syede kjoler efter mål til damer i Glostrup. Jeg husker hende ved en Singer-symaskine med fodbetjening.

Min far lavede klassiske kæder og armbånd. Han fremstillede også smykker, hvor smeltet guld blev hældt i vand og dannede forskellige former. Ikke to blev helt ens. Senere kom reparationer og samarbejde med leverandører, blandt andre BNH, til at fylde mere.

Fra værkstedet til Greve

I september 1979 åbnede min far butikken i Greve Centret. Jeg begyndte i november samme år. For ham var det et nyt kapitel efter årene med håndværket; for mig blev det begyndelsen på mit eget liv i butikken.

Min far ville have tid til cykelløb. Undervejs blev det til et værksted, en butik og et håndværk, der kom til at fylde i flere generationers liv. Når jeg fortæller det videre til Daniel, vender jeg stadig tilbage til de ni kvadratmeter i Glostrup. Der skulle ikke mere plads til at begynde. Resten krævede arbejde — og flere hænder end hans egne.

Læs også om mit eget liv bag disken →

Se også siden om Leif og familiens guldsmedearv →